Endnu en påske er ved at være slut. Påsken bød i år på forholdsvis godt vejr, som er en fordel, når man skal være sammen med familien – at være spærret inde pga dårligt vejr kan være lidt trættende, så er det bedre, når solen skinner og man har muligheden for at gå en tur eller lignende.

Påske og andre højtider er dog ikke den nemmeste tid for vegetarer. Den tid, hvor man kunne komme til en familie begivenhed og bare sætte sig ned og guffe mad, er slut. Nu skal man lige tjekke, hvad der serveres, og hvis man er uheldig må man stå tidligt op og lave sin egen mad. 

Nu består min familie heldigvis ikke af inkarnerede kødædere, men af folk med grønne tendenser. Jeg fik dog lavet lidt mad, som jeg medbragte til det fælles madbord. Jeg fik lavet de såkaldte “fredsfisk”, der efter sigende skulle stamme fra krigen, hvor der var mangel på fisk. De både ligner panerede fiskefileter og smager fortryllende. Efter at have lavet dem, er det dog gået op for mig at fiskefileter generelt er en kaloriebombe! Så, det er noget, man måske skal begrænse til højtiderne, med mindre man altså kan lide det fede look 😉 

Opskriften kan findes på Månebarnets fine blog, hvor der også er en masse flotte billeder.

Månebarne-blogen er i øvrigt Danmarks mest populære vegetarblog. Men hvor populær er den? Ved at gå ind på Veggietoppen kan man rent faktisk se, hvor mange besøgende de enkelte vegetariske blogs i Skandinavien har. Her klarer månebarnet sig rigtigt flot med 2614 kliks denne uge, det bliver til en flot 4. plads. Det interessante er dog at de mest populære blogs alle er norske. Den mest populære blog er siljesreise.com, der har haft dobbelt så mange kliks som månebarnets blog. Hvad er der lige, der sker i Norge?? 

Det giver ikke helt mening for mig, der har boet i Norge som barn. De to landes kulturer minder ret så meget om hinanden, vi var jo rent faktisk det samme land i 400 år. Men de kan noget deroppe i Norge, som vi måske kunne lære af? Jeg har kigget på de tre mest populære blogs, og de er alle skrevet af unge piger, hvor mad er i centrum. Hmm.. måske har jeg valgt det forkerte at blogge om, jeg er jo hverken kvinde eller specielt ung… ;-). Madblogs skrevet af unge piger, er jo heller ikke en mangelvare her i Danmark.. hmm… 

Jeg har prøvet at kigge lidt videre på den norske vegetarscene og er i den forbindelse surfet ind på den norske vegetarforenings hjemmeside, og hvor er den flot! Her er der masser af opskrifter, ernæringsinformation og onlinebutik!

Den norske vegetarforening ser også ud til at favne både veganisme og vegetarisme på en ganske smagfuld måde.

Uden at have udført en større analyse, så tænker jeg, om der i Norge måske findes nogle ildsjæle, der virkelig vil vegetarismen? Jeg savner noget “voksent” aktivisme i Danmark, noget der ikke er centreret omkring unge piger og anti-pels, men noget der taler til hele befolkningen. Men der mangler bare nogle, der vil drive det… 

Jeg har nu været på min nye arbejdsplads i en måneds tid. Jeg er rigtig glad for mit job, men ikke helt tilfreds med min kantine. Udover mig er der en til vegetar i min afdeling. Mine kollegaer går ikke så meget op i deres frokost, som de gjorde på min gamle arbejdsplads, hvor maden ofte var et samtaleemne. Så, der har ikke været nogen, der har spurgt til mit madvalg, og jeg har heller ikke selv nævnt, at jeg er til kaninfoder.

Min kantine har en stor salatbar, pålægsbuffet, et ostebord og en varm kødret. Der er nok en ti forskellige pålæg og alle er kødbaseret lige fra blodpølse til paté. En gang i mellem er der også æg. Hvordan ser det ud rundt omkring i landets kantiner? Jeg prøvede at køre en tråd på vegetarkontakt.dk for at se, hvad andre gjorde og fik det indtryk, at de fleste bare spiste tilbehøret. 

Det har jeg så også gjort, men jeg savner nu meget at kunne få et stykke brød med hummus eller lignende. Så meget at jeg bestemte mig for at skrive til min kantine, da jeg synes, at en firmakantine bør tilbyde mad til alle deres ansatte, og kødspisere tager jo ikke ligefrem skade af at spise eksempelvis hummus. Min vegetarkollega har madpakke med, hvilket jeg selvfølgelig også kunne gøre, men nu giver jeg kantinen en chance.

Hvordan griber man så sådan en mail an? Ja, jeg har hørt, at man skal dele sol og vind lige, så lidt ros kombineret med en forespørgsel blev udfaldet, samtidigt linkede jeg også til vegetarforeningen, hvor de har nogle opskrifter. Her er min mail:

Hej Kantine!
 
Jeg er lige begyndt at spise min frokost hos jer.
 
Først og fremmest vil jeg gerne rose jer for jeres gode salatbar 🙂
 
Nu er det så, at jeg er vegetar, dvs. jeg spiser ikke kød eller fisk. Jeg savner lidt, at der en gang imellem er noget vegetarisk pålæg udover ost. På min gamle arbejdsplads lavede de eksempelvis gerne hummus eller tapanade.
 
Hvis I har mulighed for det, så ville jeg blive glad, hvis I kunne overveje noget lignende, så jeg kan supplere min salat med en håndmad. Hvis I har brug for inspiration, kan I finde mange gode opskrifter på hummus og andet godt her:
 
http://www.vegetarforening.dk/content/10-slags-vegetarisk-fyld-til-burgere-og-sandwiches

Mvh, Jacob

Jeg gik hjem med en god fornemmelse. Da jeg kom næste dag var der svar fra min kantine, et ret kortfattet svar:

Hej Jacob
 
Tak for dine ord, vi har ellers hverdag, enten korn, bønner, pasta på,
Men er glade for gode forslag til en vegetar….

Mvh XX

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige til det svar. Der har efterfølgende været hummus en enkelt gang, en meget tyndtflydende version, der ikke rigtigt egnede sig til at komme på brød. Med andre ord har jeg ikke mærket nogen ændring.

Hver dansker skulle dagligt i gennemsnit indtage 250 g kød. Her tror jeg kantiner i det ganske land spiller en stor rolle. Det er jo klart, at man hurtigt kommer op i mange gram, hvis man både skal spise svinekotelleter til frokost og så igen, når man kommer hjem. Jeg tror ikke at kød i mindre mængder nødvendigvis er usundt, men så store mængder kan ikke være godt, da det tager pladsen for diverse grønt, som man kunne have spist i stedet for.

Jeg håber der vil være flere vegetarer, der vil henvende sig til deres kantiner. Selvfølgelig skal der være kød i en almindelig firmakantine, men man kan jo også tage hensyn til de medarbejdere, der ønsker at fravælge kødet. Hvis der skal ske noget på området, tror jeg, det er vigtigt at så mange som muligt efterspørger mere vegetarisk mad.

Dagens dato er d. 1. november, hvilket er veganerdag. Det skulle jo fejres med afprøvning af en ny opskrift. Jeg havde fundet en opskrift på kindneybønnedeller, som måtte afprøves. Til lavede jeg stuvet spinat med karry og små kartofler. Kidneybønnedellerne smagte rigtigt godt, men jeg savner lidt den sprøde konsistens, som kødfrikadeller har. Men så skal man nok over i falafler, hvis man skal matche den konsistens.

Bønnedellerne laves ved at blende 500 g kidneybønner. Et hakket løg og to fed hvidløg svitzes, 1 tsk sambal olek, 1 tsk spidskommen, 1 tsk paprika og en halv smuldret terning bouillon tilsættes og blandes med bønnerne. Derefter formes de til frikadeller og steges. Meget nemt 🙂

Nu hvor det officielt er veganerdag, er det måske relevant at reflektere, om det går fremad. Det er mit indtryk at der stadigvæk er meget få vegetarer i Danmark, men det forekommer mig at der kommer flere vegetarer og tilbud for vegetarer. “Den grønne kælder” er lukket men der er kommet andre nye steder til. Det er også mit indtryk at vegetarisme er på fremmarch i USA, som jo plejer at være foregangsland, så jeg er forventningsfuld vil jeg sige.

Min tid i arbejdsløshedskøen er slut, hvilket er en stor lettelse. Jeg har fået et nyt fast job, så jeg skal til at lave en hel masse igen. Jeg har ellers vendet mig til at handle ind dagligt og ikke stå alt for tidligt op. Det er ligesom at alting begynder at køre i slow motion, når man er ledig. Et gammelt kinesisk ordsprog siger, at hvis du vil have en opgave løst, så giv det til en travl mand. Jeg må indrømme, at der er noget om snakken.  

Jeg har ikke fået blogget så meget på det sidste. Der er masser af blogs derude, men jeg synes, der mangler info om vegetarisme. Det er sådan set derfor jeg blogger, da jeg synes at budskabet er så vigtigt. Så, nu vil jeg langsomt starte op igen. Jeg har fundet nogle spændende opskrifter, jeg skal have prøvet af. Så, der kommer lidt flere opskrifter. Jeg er ikke en stor kok og ikke så smart til at tage flotte fotos, som så mange andre madbloggere, men hvis jeg kan lave opskriften, så kan du helt sikkert også! 😀

Jeg kunne også tænke mig at prøve at lave en madplan, der strækker sig over en 5 dage, så jeg slipper for at handle alt for ofte… Det må blive min næste udfordring. 

For jer der er medlem af vegetarforeningen, kan jeg fortælle at min “livshistorie” som vegetar kommer i næste nummer. I øvrigt kan jeg anbefale alle at melde sig ind i vegetarforeningen, der har gennemgået en større forvandling fra en lidt obskur semi religiøs forening til en moderne organisation, der jævnligt sætter vegetarisme på dagsordnen og sender et meget gennemarbejdet newsletter ud og derudover et hygge blad et par gange om året. Medlemskabet koster kun 200 kr om året, så det er lige til at klare for de fleste 😉

Der har været finanskrise, hvilket nu er gået over til økonomisk krise. Man hører dagligt om besparelser, som nu pludselig er meget nødvendige. Men hvem går den økonomiske krise mest udover? De ældre, børnefamilier, de studerende? Ja, de givne grupper bliver sikkert berørt, men dem som det virkelig går udover er nu engang, dem som taber sit job.

At få sin indtægt halveret er ikke specielt sjovt. Det er heller ikke særligt sjovt for en nyuddannet at stå uden job efter at have fuldført en længerevarende uddannelse. På tekst tv læste jeg i går om en nyuddannet psykolog, der kørte tog i tivoli. Nu er det ikke fordi, at jeg mener, at det er under nogens værdighed at køre tog i tivoli. Det er det ikke og alt andet lige, har vi en høj mindsteløn i Danmark.

Jeg synes dog ikke fokus er på de arbejdsløse, skønt de som nævnt er mest ramt. Tværtimod har man valgt at begrænse dagpengeperioden for de arbejdsløse. Jeg har selv været i tvivl om denne ændring. 4 år på understøttelse er langt tid, men hvis der nu ikke er job at få?

Jeg snakkede på et tidspukt med en pige, om hvad hun synes om ændringen. Hendes svar var, at det jo skulle gå udover nogen. Jeg finder, at dette svar egentligt er meget rigtigt… Det skulle gå udover nogen, og arbejdsløse er ikke så sexede. I hvertfald ikke set med borgerlige øjne.

Jeg har selv stået uden job siden årsskiftet. Jeg er ikke blevet fyret, men min kontrakt løb ud. Jeg har dog været til en del samtaler, og er også gået videre enkelte gange. Til den sidste samtale jeg var, fik jeg at vide, at der havde været 60 ansøgere. Jeg betragter dette som mange ansøgere og jeg er dybt taknemmelig for, at jeg ikke er nyuddannet på nuværende tidspunkt, men har et par års erfaring.

Hvad gør regeringen får at få folk i arbejde? Efter min mening meget lidt. Der er brugt millioner på at udlicitere jobformidlingen til private firmaer. Dette har dog ikke rykket spor, for faktum er, at vi skal mange år tilbage, før jobcentrene formåede at formidle job til de ledige. Nu handler det derimod om at få folk i aktivering. Gerne hurtigt, da dette udløser en bonus til jobfirmaerne. En der er i aktivering tæller heller ikke med i arbejdsløsheds statistikken, så regeringer er også glad, når dette sker.

Men er nu aktivering løsning på alt? Jeg er sikker på, at det kan være godt for en nyuddannet at komme ud og lave nogle opgaver i det offentlige og smage på arbejdslivet. Men desværre spekuleres der jo ofte i det, så de aktiverede kommer til at lave det, de andre ikke gider og sjældent resulterer det i et job, da man jo bare kan få en ny i aktivering.

Der er dog for højtuddannede mulighed for at få et kursus på det offentliges regning. Dette må jeg sige er et godt initiativ, da det giver en mulighed for at erhverve sig nogle kompetancer. Dette område er dog indviklet og kurset skal foregå indenfor en særlig ledighedsperiode. For dem under 30 er denne ledighedsperiode på kun 3 mdr, mens andre aldersgrupper har lidt bedre vilkår.

Hvis man så er uheldig at blive ledig i sommer perioden, kan man glemme alle forhåbninger om et kursus, da de ikke oprettes om sommeren. Selv prøvede jeg at komme på sådan et kursus til en værdi af 60 tusind. Ikke ligefrem småpenge! Men visse tekniske ting, som min A-kasse (IAK) ikke havde oplyst mig om gjorde, at jeg ikke kunne komme på det.

Dog står min såkaldte 2. aktør i kulisserne i form af Jobfit og gnider sig i hænderne. Her er endnu en, vi kan sende i aktivering, så vi kan få noget bonus.

Alt andet lige, må man sige at systemet er så uvenligt, at man faktisk bliver meget interesseret i at komme i job så hurtig som muligt, så måske virker systemet trods alt, dog med visse omkostninger..

Hvordan får du protein nok som vegetar? Det spørgsmål er nok det første, der popper op i hovedet på folk, når de hører om vegetarisk kost. Jeg har selv tit tænkt tanken, og det første jeg gjorde som ny vegetar var at købe en masse ost. Jeg er ikke særlig vild med ost og det blev også hurtigt droppet, efter jeg fik studeret tingene lidt.  

En af de gode ting ved at være vegetar er, at man lærer en masse om ernæring. Der er så mange skrøner derude, så pludselig har man fået læst en masse info om kost. Jeg kan huske en gang i gymnasiet, hvor vi i biologi skulle veje alt vores mad og næste dag i biologitimen skulle det altsammen tastes ind i et program. Mit resultat var ikke særligt godt. Det var på almindelig dansk kost.

Egentligt synes jeg ikke, at man skal gå for meget op i sin kost. Bare spise variereret og undgå junkfood. Men jeg har dog alligevel gentaget forsøget fra gymnasietiden og kigget på, hvad min kost egentligt indeholder. Det kan bl.a. gøres med følgende program:

http://spaz.ca/cronometer/

Men hvad med det her protein? Ja, ofte siger folk, at man skal spise bønner. Det synes jeg også er en godt idé, især da jeg er vild med bønner og linser, men der er også rigtigt meget protein i nødder og kornprodukter. Hvor meget protein skal man have? Jeg har søgt lidt på nettet og har fundet en generel anbefaling på 0,7 g / kg kropsvægt. Da jeg vejer 73 kg betyder det 51 g ren protein. Anbefaling er dog givetvis ret høj, da forsøg har vist, at man kan klare sig med langt mindre protein.

For oplysningens skyld kan jeg fortælle, at kød indeholder ca. 20 g protein per 100 g. Mandler indeholder ligeledes 20 g protein / 100 g.

I dag har jeg spist havregryn med plantemælk og blåbær til morgenmad, min frokost var rugbrød med henholdsvis banan og tapenade. Til aftensmad fik jeg en bønnegryde med spinat og bulgur. Det har også blevet til min sædvanlige omgang nødder (ca. 50 g), da jeg spiser valdnødder får at få omega-3 olier, da jeg ikke spiser fisk.

Er jeg så ved at dø af proteinmangel? 😀 Det kan man ikke lige sige, jeg har fået 80 g ren protein. Så faktisk er mine nyrer sat på overarbejde, da jeg kunne have nøjes med 51 g protein. Jeg kunne sågar have udskiftet bønnerne i min bønnegryde (240g sorte bønner) med almindelige grøntsager og stadigvæk have fået nok protein.

Men så vil den kritiske kødspiser hævde, at de proteiner der findes i planter ikke er lige så gode som kødproteiner. Dette passer slet ikke. Det er rigtigt at nogle planteproteiner er lave i indhold af en given aminosyre, men man spiser jo ikke kun en grøntsag hele dagen. Derimod blander mange proteinkilder, hvilket gør at slutresultatet bliver ligesom kød. Men hvis det endeligt er, så er quinoa, soja og hamp af lige så god kvalitet som protein fra kød og behøver ikke at blive kombineret med en anden proteinkilde for at være fuldgyldig.

Så, det bør ikke være frygten for proteinmangel, der afholder dig fra at blive vegetar! Men hvis man stadigvæk er i tvivl, så kan jeg anbefale programmet, som jeg har linket til ovenfor.

Jeg elsker mad men gider ikke nødvendigvis stå i køkkenet i flere timer. Hvad gør man så? Ja, man kan jo altid lave noget hurtig wokmad. 😉 Jeg var ude hos en kroatisk veninde i går, der biksede denne dejlig ret sammen på meget kort tid.

Det smagte rigtig godt og indeholdt en masse svampe og grøntsager.

Et andet køkken der også byder på nemme retter er det indiske køkken. På et tidspunkt kunne jeg godt tænke mig at komme på et indisk madlavnings kursus, for jeg synes ikke helt, jeg har mestret det. Indisk mad er ofte ret stærk og indeholder krydderier som gurkemeje, spidskommen, garam masala, karry og koriander – og ikke mindst chilli. Man får let sved på panden, når man spiser indisk!  

I dag har jeg kokkereret to indiske retter. Den ene ret var Kicheri, som er en linse-ris ret. Retten betragtes som “comfort food”, hvilket må siges at være en meget sund comfort food såfremt, man bruger brune ris. Jeg havde også en rest blomkål tilbage, hvilket resulterede i “Palak gobi”, hvilket er blomkål med spinat og en masse krydderier.

Begge retter smagte godt. Jeg var lidt betænkelig ved Kicheri retten, da der skulle kanel og nelikker i, hvilket jeg betragter lidt som krydderier, der hører hjemme i dessertverden, men det smagte nu godt og der var nok lidt comfort over det. 😉

Palak gobi opskriften fandt jeg på denne side: http://niyasworld.blogspot.com/2008/10/khada-palak-gobi-lasuni.html. Jeg brugte dog kun 200 g blomkål og var løbet tør for løg. Jeg synes det smagte godt, men måske skal der udvikles lidt på opskriften.

Indisk madlavning er helt klart et område, jeg skal udforske mere, da det er så hurtigt og nemt!

Man skulle måske ikke lige tro det, men i venstre side af denne bygning kan man finde en vegetarisk indkøbsforening.

Jeg havde læst om stedet i “Vegetaren”, som er et blad, der bliver udgivet af vegetarforeningen. Stedet var ikke nemt at finde og jeg gik rundt et stykke tid i gården, før den frivillige forbarmede sig over mig og kom ud og hentede mig. Stedet ligger på Gasværksvej 10 og hedder MBI.

Konceptet bag en indkøbsforening er, at man skal være medlem. Ved indmeldelse koster det 300 kr, som man så får tilbage, hvis man melder sig ud. Så det er i princippet gratis.

Stedet er et rent paradis for en øko-vegetar, da alt er øko. Jeg køber gerne økologisk, men ikke for enhver pris. Der var et rigtigt stort sortiment. Jeg har således et par gange gået forgæves hos diverse helsekost butikker i jagten på seitan, men her var der rigeligt med specialprodukter.

Er det så billigere? Til dette vil jeg svare ja. Der er dog enkelte varer som ikke er billigere som eksempelvis sojamælk og syltetøj. Jeg fik dog en række billige varer, som 1 kg sortebønner for kun 22 kr. Et halvt kg græskarkerner kostede 40 kr, hvilket jeg synes er meget billigt. De billigste græskarkerner jeg før har set har været i Aldi, hvor 100 g ikke-øko græskarkerner koster 10 kr.

En bakke med Seitan (275 g) kostede 21 kr, mens et glas Streich kostede 22 kr. Jeg endte med at købe en del varer, og det bliver nok ikke sidste gang, jeg sætter kursen mod Gasværksvej.

Jeg har været på miniferie i Berlin, hvor jeg oplevede noget så eksotisk som sommer. Ja, der var temperaturer på +25 og strålende solskin. 🙂

Anledningen til min ferie var, at mine forældre i forbindelse med min mors fødselsdag havde inviteret mig med sydpå. Der er masser at se i Berlin og mange indkøbsmuligheder. Der er dog også masser af god mad, hvilket jeg vil fortælle lidt om. På min mors fødselsdag havde vi aftalt at besøge “La mano verde” (på dansk; den grønne hånd), som er en vegansk gourmet restaurant. Mine forældre spiser også hovedsageligt vegansk mad, så det var et oplagt udflugtsmål.

La mano Verde ligger lidt uden for centrum. Man kan tage metroen til Schwarzkopfstrasse station eller selvfølgelig tage en taxa, hvilket er ret billigt i Berlin.

Portionerne på La mano Verde er store og meget velsmagende. Til forret fik jeg dette kunststykke:

Hvilket er ravioli med cashewnødefyld. En ren eksplosion af smagsindtryk og en ret så stor portion. Til hovedret fik jeg en polenta-aubergine ret, som også var meget kunstnerisk.

Mine forældre var også meget imponeret over den lækre mad som La mano Verde kan tilbyde. Hvis du skal til Berlin, så prøv denne skønne restaurant!

Der er mange restauranter i Berlin, og alle har vegetariske retter på menuen. Vi stødte dog på endnu en ren vegetarisk restaurant som, modsat La mano Verde, ligger mere centralt. Ikke så langt fra Brandenburg Tor i Wilhelmstrasse finder man Samadhi, som er en vegetarisk restaurant med sydøstasiatiske retter. Restauranten er ikke så hyggelig som La mano Verde, men hvis man kan li’ sydøstasiatisk mad, er den et rigtigt godt bud.

Min far og jeg delte en menu til 22 euro per person, hvor vi fik forårsruller, salat, thaicurry og stegte grøntsager med tofu. Til dessert fik vi indbagte ananas skiver, altsammen lækkert og meget mættende.

Min mor fik en nudelsalat med forårsruller, som også var et hit.

Min Berlin tur har budt på rigtigt mange smagsoplevelser. Som vegetar kan Berlin ikke betragtes som andet end et vegetarisk paradis.

Jeg læste for et par uger siden på tekst TV, om en bedstemor som havde fuldført 27 maraton på 27 dage! Jeg har siden hen fundet hendes blog, som har været spændende læsning (http://blog.rosies26marathonsin26days.co.uk/). I det hele taget kan jeg godt li’ historier om folk, der gør ekstraordinære ting.

Jeg har ikke før hørt om Rosie Swale Pope som vores bedstemor hedder, men denne kraft præstation er åbenbart ikke hendes første, da hun før har løbet jorden rundt. Hun er pt. 63 år gammel! 

De 27 maraton, oprindeligt var planen 26 styk, har foregået ved at Rosie har trukket en lille vogn efter sig, som hun også har sovet i. Sådan 27 maraton kræver rigtigt meget energi og Rosie angiver at have indtaget 8.000 kalorier dagligt, hvilket er rigtigt meget mad! Jeg tvivler lidt på, at man som vegetar kan komme op på et så højt kalorieindtag medmindre, man nærmest drikker madolie rent.

Jeg har fundet en lille video som viser lidt stemningsbilleder fra turen.

 

Skønt hun sikkert har været meget langt tid om at gennemføre det enkelte maraton, er det en utrolig flot præstation. Jeg har selv løbet tre maraton, men det har ikke været lige efter hinanden, og alle gange hvor jeg har løbet, har jeg været godt træt i bentøjet bagefter – for at sige det mildt 😉

Et andet fænomen som jeg er stødt på er “veganrunners”. Jeg er ret misundelig på vores nabolande, hvor der er langt flere vegetarer. I Polen, Svergie, Finland og England er der løbeklubber for vegetarer.

Hvis jeg skal være helt ærlig, forbinder jeg egentligt ikke vegetarer med sport. Faktisk lige omvendt. Ellers er det vegetariske miljø måske bare mere differentieret i andre lande. Men i takt med den vegetariske bølge, som nogen mener skyller ind over Danmark, vil man måske opleve nye typer af vegetarer her til lands.  

Hvis du skulle være så heldig at bo i et af vores nabolande, kan du finde mere information om vegetariske løbekluber her:

http://www.veganrunners.org/