Posted by: Jacob | 1. august 2010

Hvordan får du protein nok som vegetar?

Hvordan får du protein nok som vegetar? Det spørgsmål er nok det første, der popper op i hovedet på folk, når de hører om vegetarisk kost. Jeg har selv tit tænkt tanken, og det første jeg gjorde som ny vegetar var at købe en masse ost. Jeg er ikke særlig vild med ost og det blev også hurtigt droppet, efter jeg fik studeret tingene lidt.  

En af de gode ting ved at være vegetar er, at man lærer en masse om ernæring. Der er så mange skrøner derude, så pludselig har man fået læst en masse info om kost. Jeg kan huske en gang i gymnasiet, hvor vi i biologi skulle veje alt vores mad og næste dag i biologitimen skulle det altsammen tastes ind i et program. Mit resultat var ikke særligt godt. Det var på almindelig dansk kost.

Egentligt synes jeg ikke, at man skal gå for meget op i sin kost. Bare spise variereret og undgå junkfood. Men jeg har dog alligevel gentaget forsøget fra gymnasietiden og kigget på, hvad min kost egentligt indeholder. Det kan bl.a. gøres med følgende program:

http://spaz.ca/cronometer/

Men hvad med det her protein? Ja, ofte siger folk, at man skal spise bønner. Det synes jeg også er en godt idé, især da jeg er vild med bønner og linser, men der er også rigtigt meget protein i nødder og kornprodukter. Hvor meget protein skal man have? Jeg har søgt lidt på nettet og har fundet en generel anbefaling på 0,7 g / kg kropsvægt. Da jeg vejer 73 kg betyder det 51 g ren protein. Anbefaling er dog givetvis ret høj, da forsøg har vist, at man kan klare sig med langt mindre protein.

For oplysningens skyld kan jeg fortælle, at kød indeholder ca. 20 g protein per 100 g. Mandler indeholder ligeledes 20 g protein / 100 g.

I dag har jeg spist havregryn med plantemælk og blåbær til morgenmad, min frokost var rugbrød med henholdsvis banan og tapenade. Til aftensmad fik jeg en bønnegryde med spinat og bulgur. Det har også blevet til min sædvanlige omgang nødder (ca. 50 g), da jeg spiser valdnødder får at få omega-3 olier, da jeg ikke spiser fisk.

Er jeg så ved at dø af proteinmangel?😀 Det kan man ikke lige sige, jeg har fået 80 g ren protein. Så faktisk er mine nyrer sat på overarbejde, da jeg kunne have nøjes med 51 g protein. Jeg kunne sågar have udskiftet bønnerne i min bønnegryde (240g sorte bønner) med almindelige grøntsager og stadigvæk have fået nok protein.

Men så vil den kritiske kødspiser hævde, at de proteiner der findes i planter ikke er lige så gode som kødproteiner. Dette passer slet ikke. Det er rigtigt at nogle planteproteiner er lave i indhold af en given aminosyre, men man spiser jo ikke kun en grøntsag hele dagen. Derimod blander mange proteinkilder, hvilket gør at slutresultatet bliver ligesom kød. Men hvis det endeligt er, så er quinoa, soja og hamp af lige så god kvalitet som protein fra kød og behøver ikke at blive kombineret med en anden proteinkilde for at være fuldgyldig.

Så, det bør ikke være frygten for proteinmangel, der afholder dig fra at blive vegetar! Men hvis man stadigvæk er i tvivl, så kan jeg anbefale programmet, som jeg har linket til ovenfor.


Responses

  1. Meget spændende. Jeg kunne faktisk godt tænke mig at prøve det samme, men jeg synes det virker lidt uoverskueligt at veje ALT hvad man spiser. Men det kunne være enormt spændende at se resultatet.😀

  2. Hey Jens! Ja, det er heller ikke noget, jeg gider gøre hver dag, men hvis man har en opskrift, kan man jo hurtigt lige taste den ind. Men så længe man bare spiser varieret, så er det nok helt ok.🙂

  3. Hej Jacob,

    Jeg vil lige anbefale madlog.dk som alternativ til cronometer – det koster godt nok lidt – men virker helt perfekt, og er dansk🙂

    Med hensyn til dit indlæg:

    Hvor har du de 0,7 g pr. kropsvægt kilo – jeg mener hvad er din kilde ?
    Henrik, Naturlig slanke kur siger 1,5 gr pr. kropsvægt kilo – altså det dobbelt og henviser til en unavngiven undersøgelse.

    Jeg er noget forvirret om det er ene eller det andet man skal køre efter.

    Peter

  4. Hej Peter!

    Ens proteinbehov varier afhængigt af om man er barn, gravid eller syg. Derudover så er der en del slankekure, der lægger vægt på, at man spise meget protein, da det mætter og derfor giver vægttab.

    De danske abefalinger (sundhedsstyrrelsen) er, at man får 10-15% af sin energi fra protein, hvis man så regner det om, så ligger det ca. i området 0,7-0,9 g protein per kg kropsvægt.

    Der er en lille artikel her i Politiken om protein. Her kan jeg se, at de skriver 0,8 g protein per kg kropsvægt

    http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/guidersundhedogmotion/familielivguider/ECE641992/guide-saadan-daekker-du-dit-protein-behov/

    Jeg synes 1,5 kg protein per kg lyder helt enormt meget! Det er sådan nogle mængder bodybuildere prøver at nå op på. Det vil jo betyde, at du vel skal spise meget store mængder kød.

    Hvis jeg var dig, så ville jeg hellere prøve at spise mere grønt!🙂 Der er vel ikke nogen, der kan holde ud at spise så meget protein i længden. Derimod så er det let at være vegetar i længden. Grøn mad indeholder færre kalorier men fylder meget, så man bliver mæt men det koster ikke nær så meget på kalorieregnskabet.

    Jeg kan anbefale den nye bog “Dit helbredende køkken” af Kirsten Skaarup. Det er selvfølgelig er omvæltning, at skulle lave vegetarisk mad, når man er vant til at lave kødmad, men det er kun et spørgsmål om øvelse. Når man først har gjort det et stykke tid, så bliver det en vane. Udover at give vægttab er det også meget billigere at spise vegetarisk.

    Man skal bare huske at spise en del bønner og linser, da det mætter rigtigt godt og også giver meget protein.

    • Hej Jacob,

      Tak for artiklen – perfekt…

      Nu skriver du jo 1,5 kg og jeg skriver 1,5 gr🙂 det gør en forskel… tror nu nok det er en trykfejl.

      Tak for artiklen – perfekt… Jeg var så faktisk inde og tjekke vegetarforeningens site og de skriver 0,5 gr. pr. kg.

      Faktum, vi jo i fællesskab kan konkludere, er at 1,5 gr er vanvittig meget med mindre man har en intension om at bliver Arnold S., hvilket ikke er tilfældet i denne krop.

      Jeg vil få fat i Skaarups bog !

      Tak for dit svar !

  5. Hi! I know this is somewhat off topic but I was wondering if you knew where I could find a
    captcha plugin for my comment form? I’m using
    the same blog platform as yours and I’m having problems finding one?
    Thanks a lot!

  6. I am regular visitor, how are you everybody? This piece of
    writing posted at this site is actually pleasant.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: