Posted by: Jacob | 11. juni 2010

Berlin calling

Jeg har været på miniferie i Berlin, hvor jeg oplevede noget så eksotisk som sommer. Ja, der var temperaturer på +25 og strålende solskin. 🙂

Anledningen til min ferie var, at mine forældre i forbindelse med min mors fødselsdag havde inviteret mig med sydpå. Der er masser at se i Berlin og mange indkøbsmuligheder. Der er dog også masser af god mad, hvilket jeg vil fortælle lidt om. På min mors fødselsdag havde vi aftalt at besøge “La mano verde” (på dansk; den grønne hånd), som er en vegansk gourmet restaurant. Mine forældre spiser også hovedsageligt vegansk mad, så det var et oplagt udflugtsmål.

La mano Verde ligger lidt uden for centrum. Man kan tage metroen til Schwarzkopfstrasse station eller selvfølgelig tage en taxa, hvilket er ret billigt i Berlin.

Portionerne på La mano Verde er store og meget velsmagende. Til forret fik jeg dette kunststykke:

Hvilket er ravioli med cashewnødefyld. En ren eksplosion af smagsindtryk og en ret så stor portion. Til hovedret fik jeg en polenta-aubergine ret, som også var meget kunstnerisk.

Mine forældre var også meget imponeret over den lækre mad som La mano Verde kan tilbyde. Hvis du skal til Berlin, så prøv denne skønne restaurant!

Der er mange restauranter i Berlin, og alle har vegetariske retter på menuen. Vi stødte dog på endnu en ren vegetarisk restaurant som, modsat La mano Verde, ligger mere centralt. Ikke så langt fra Brandenburg Tor i Wilhelmstrasse finder man Samadhi, som er en vegetarisk restaurant med sydøstasiatiske retter. Restauranten er ikke så hyggelig som La mano Verde, men hvis man kan li’ sydøstasiatisk mad, er den et rigtigt godt bud.

Min far og jeg delte en menu til 22 euro per person, hvor vi fik forårsruller, salat, thaicurry og stegte grøntsager med tofu. Til dessert fik vi indbagte ananas skiver, altsammen lækkert og meget mættende.

Min mor fik en nudelsalat med forårsruller, som også var et hit.

Min Berlin tur har budt på rigtigt mange smagsoplevelser. Som vegetar kan Berlin ikke betragtes som andet end et vegetarisk paradis.


Kommentarer

  1. Lyder fantastisk!
    Ja, vi kan lære rigtig meget i DK..

  2. Hej Pernille – Det var fantastisk 😉 – Jeg glæder mig også til vi får nogle flere gode vegetarrestauranter her i Danmark

  3. Nøøøøj… hvor ser det dog bare lækkert ud, Jacob! MumS!! 🙂
    Har selv lige været en tur dernede, men vi fik desværre ikke prøvet dén! 😦
    Men skal derned igen,- og så står den helt sikkert på listen over steder jeg skal!! 🙂
    Mmmm… blev meget, meget sulten af at kigge på…

  4. Haha.. Malin. Ja, det er altså et besøg værd, skønt det ligger en smule afsides – Men hvad gør man ikke for at få noget lækker mad 😉

  5. Det ser vel nok lækkert ud.Jeg har desværre bare aldrig været i Berlin, men mange andre steder i Tyskland.Der kan jeg nævne Harzen og Rihnen(Rydesheim, Assmannhausen), men det var før jeg blev vegetar/veganer.

  6. Hej Lise-Lotte. Hvis du ikke har været i Berlin endnu, så må du skrive det på din liste 😉 Det er en rigtig spændende by.

  7. Det ser virkelig lækkert ud. Det er vist på tide, at jeg snart kommer en tur til Berlin igen. La Mano Verde lyder meget spændende, men egentlig er jeg nok ikke så meget til gourmet mad. Men billedet af de der stegte grøntsager får virkelig mine tænder til at løbe i vand. Jeg tror at jeg vil forsøge at lave noget lignende i aften. Tak for inspirationen. 😀

  8. iih, hvor ser det super lækkert ud!! Det må prøves næste gang turen går til Berlin

  9. Hej Ditte og Jens. Tak for jeres venlige ord 🙂 Der er så mange muligheder i Berlin, at jeg er sikker på, at der er noget for en hver smag! 😉

  10. Ser virkelig lækkert ud Jacob. Fedt du tog billeder af maden. Virker til at I havde en god tur der nede. Du må prøve at lave maden der hjemme og se hvordan det lykkes dig. 🙂

  11. Hey Monica! Ja, det var en god tur. Vi var også meget heldige med vejret. Ved dog ikke helt, om jeg kan finde ud af at lave den samme mad herhjemme. 😉

  12. Det ville være så dejligt hvis vi havde lige så mange muligheder for at spise vegetarisk ude, som de har i Tyskland (især Berlin).

  13. Cucinavegan: Ja, det ville gøre det en del sjovere! Men der kommer sikkert nogle gode restauranter med tiden 🙂

  14. Pas på! La Amano Verde ligger IKKE ved Schwartzkopffstr.som oplyst på denne side, men derimod i den anden ende af byen!
    Inspireret af denne side besluttede vi at besøge La Amano Verde, og cyklede derfor tværs gennem Berlin for at finde restauranten som oplyst – men AK! Ingen kendte til denne restaurant.
    I stedet har vi nu fået opsporet, at La Amano Verde ligger i Charlottenburg – nærmeste U bahn er Uhlandsstr, hvorefter du skal bevæge dig 150 m mod nord af Uhlandstrasse.
    Forr resten var maden fantastisk, betjening og indretning upåklagelig og prisen rimelig alt taget i betragtning.
    Venlig hilsen Claus Rønlev

  15. Hej Claus
    Nu har jeg søgt på La mano Verde:
    http://lamanoverdeberlin.com/
    og enten har de skiftet adresse, ellers er der to La mano Verde. Når jeg ser på billederne fra internet siden, så ligner det heller ikke det sted, hvor jeg var… hmm.. det er meget mystisk.
    Jeg har dog ikke skrevet, at det ligger på Schwarzkopfstrasse, men i nærheden af Schwarzkopfstrasse metrostation.
    Men godt at høre, at I kom ud til stedet i sidste ende 🙂


Skriv en kommentar

Kategorier