Posted by: Jacob | 30. maj 2010

Bedstemor løb 27 maratons på 27 dage

Jeg læste for et par uger siden på tekst TV, om en bedstemor som havde fuldført 27 maraton på 27 dage! Jeg har siden hen fundet hendes blog, som har været spændende læsning (http://blog.rosies26marathonsin26days.co.uk/). I det hele taget kan jeg godt li’ historier om folk, der gør ekstraordinære ting.

Jeg har ikke før hørt om Rosie Swale Pope som vores bedstemor hedder, men denne kraft præstation er åbenbart ikke hendes første, da hun før har løbet jorden rundt. Hun er pt. 63 år gammel! 

De 27 maraton, oprindeligt var planen 26 styk, har foregået ved at Rosie har trukket en lille vogn efter sig, som hun også har sovet i. Sådan 27 maraton kræver rigtigt meget energi og Rosie angiver at have indtaget 8.000 kalorier dagligt, hvilket er rigtigt meget mad! Jeg tvivler lidt på, at man som vegetar kan komme op på et så højt kalorieindtag medmindre, man nærmest drikker madolie rent.

Jeg har fundet en lille video som viser lidt stemningsbilleder fra turen.

 

Skønt hun sikkert har været meget langt tid om at gennemføre det enkelte maraton, er det en utrolig flot præstation. Jeg har selv løbet tre maraton, men det har ikke været lige efter hinanden, og alle gange hvor jeg har løbet, har jeg været godt træt i bentøjet bagefter – for at sige det mildt 😉

Et andet fænomen som jeg er stødt på er “veganrunners”. Jeg er ret misundelig på vores nabolande, hvor der er langt flere vegetarer. I Polen, Svergie, Finland og England er der løbeklubber for vegetarer.

Hvis jeg skal være helt ærlig, forbinder jeg egentligt ikke vegetarer med sport. Faktisk lige omvendt. Ellers er det vegetariske miljø måske bare mere differentieret i andre lande. Men i takt med den vegetariske bølge, som nogen mener skyller ind over Danmark, vil man måske opleve nye typer af vegetarer her til lands.  

Hvis du skulle være så heldig at bo i et af vores nabolande, kan du finde mere information om vegetariske løbekluber her:

http://www.veganrunners.org/


Kommentarer

  1. Jeg synes det er rigtig ærgerligt, at der ikke er en gruppe veganrunners i dk. Men jeg er sikker på at det snart kommer!

    Jeg er lidt forbavset over, at du ikke forbinder vegetarer med sport. Jeg har ikke tænkt over det og det er muligt du har ret. Hvis du har ret, så kunne det måske skyldes, at det danske vegetarmiljø har været mere fokuseret på dyrevelfærd end sundhed?

    Men jeg tror det ændrer sig. Jeg er sikker på, at der vil komme meget mere fokus på sundhed og motion.

  2. Hej Jens – At vegetarer ikke er så sporty er kun min subjektive opfattelse. Der er dog sikkert en masse derude som dyrker sport… Jeg har bare ikke mødt dem endnu.

    Men det ser jo ud til at miljøet vokser, så jeg tror da bestemt at der kommer en vegetarisk løbeklub i fremtiden.

    Jeg har prøvet at sælge idéen til DVF, men de har ikke helt bidt på endnu 😀

  3. Super video

  4. Tak Lise-Lotte, godt at høre at du kunne li den.


Skriv et svar til Lise-Lotte Annuller svar

Kategorier