Posted by: Jacob | 26. april 2010

Langtidshævede quinoaboller

Jeg fik bagt langtidshævede quinoaboller sidste lørdag, og det bliver ikke sidste gang, jeg gør det! Det er super nemt og i denne opskrift behøver man ikke ælte dejen.

Om aftenen gør du følgende:

kog 100 g quinoa i 2 dl vand i 10 min efterfulgt af 10 min hvile.

Mens quinoa’en koger opløses 10 g gær i 5 dl koldt vand. Det afkølede quinoa tilsættes, samt 1 tsk salt, 1 spsk ahornsirup, 100 g grahamsmel (eller fuldkornsmel), 550 g hvedemel, 75 g rosiner og 50 g knuste valnødder.

Det hele røres godt sammen indtil du har en våd masse. Sæt det i køleskabet til næste morgen.

Næste dag bruges en våd ske til at anbringe 12 portioner dej på en bradepande. Lad bollerne hæve en halv time, hvorefter de bages i 20 min ved 200 g.

Lav en smoothie til. Så er du garanteret en god start på dagen! Bollerne er også gode på 2. og 3. dagen.


Responses

  1. Jeg var i Føtex igår og tænkte på at købe quinoa, men vidste ikke hvad jeg skulle bruge quinoa til, men nu har jeg en undskyldning for at købe quinoa og få prøvet bollerne. De lyder til at være gode.

    Mvh Teresa (Collie på vegetarkontakt)

  2. Hej Teresa

    De smager rigtigt godt, synes jeg🙂

    Du kan bruge quinoa istedet for ris. De smager lidt nøddeagt. De skulle også være mere sunde end ris. (altså ikke fordi ris er usundt..)

  3. De skal have mindst 30 min ved 200 grader.

  4. Okay. Jeg synes nu de er ret lækre efter 20 min. Men det er måske fordi, at jeg bedst kan li dem når de er lidt fugtige og ikke for tørre.

    Håber de blev gode alligevel, Sir Rapsac🙂

  5. […] med emnet ”De perfekte boller!”. Opskriften stammer fra bloggen Veganske tanker og hedder ”Langtidshævede quinoaboller”. Den så spændende ud, og eftersom den blev fremhævet i tråden ”De perfekte boller!”, […]

  6. […] med emnet ”De perfekte boller!”. Opskriften stammer fra bloggen Veganske tanker og hedder ”Langtidshævede quinoaboller”. Den så spændende ud, og eftersom den blev fremhævet i tråden ”De perfekte boller!”, […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: