Posted by: Jacob | 23. april 2010

Folkekøkken på Dortheavej

I går var jeg på ekspedition med en kammerat. Målet var ungdomshuset på Dortheavej. Jeg har aldrig før været i ungdomshuset, men rygterne om billig vegansk folkekøkken var nået helt ud til Frederiksberg. Og man siger jo ikke nej til en vegansk fråder!😀

Således svingende vi os op på jernhesten og satte kurs mod nordvest, der bød på både sol og små lokale byger, men alt om vejret var dog glemt, da vi nåede målet. Selve ungdomshuset ligger lidt skjult, men da vi nåede denne bygning, var vi dog ikke i tvivl om, at vi havde nået vores destination.

Som man kan se på det sidste foto er ungdomshuset ikke kun for de unge. Nej, det grå guld har også fundet vejen til dette veganske folkekøkken.

Selve køkkenet var lokaliseret på 2. sal, så vi måtte op ad nogle meget flot dekoreret trapper.

Dog mødte vi på vores vej op af trapperne et forfærdeligt syn, som kan ses på nedenstående billede. Dette er ikke for sarte veganere!

I hjørnet på trappen står en rævesaks! Dette modbydelige instrument blev brugt til at fange ræve, som efter at fået benet i klemme, så sig nødsaget til at gnave deres eget ben af.😦

Efter at have passeret dette torturinstrument kom vi op til folkekøkkenet, hvor vi stillede op i en kø. Der var en del mennesker, herunder en del udelandske studerende. Vi fik udleveret en tallerken fyldt med vegansk mad og kvitterede med 20 kr. Der var helt fyldt op i køkkenet, så vi gik ned af trapperne og fandt endnu et lokale, som vi senere erfarede hed “dødsmaskinen”. Det er altså her man producerer død…😀

Maden kan ses her:

Maden smagte godt, dog var pastaen noget overkogt. Jeg må også indrømme, at jeg er mest til fuldkornspasta. Hummusen og bollen var dog meget lækre. Min kammerat kunne ikke forstå, at bollen var vegansk, så godt mente han den smagte😉


Responses

  1. Det ser godt nok billigt og lækkert ud for en 20! Tænk at det kan køre rundt.

  2. Du må nok heller tage derud een anden dag igen.

    Jeg har virkelig fået det bedste veganske mad derude og det der ser ikke super nicet ud…
    men ganske udemærket ud, specielt for en flad tyver :O)

  3. Jeg synes nu det smagte ret godt – ihvertfald for hvad man kan forvente for 20 kr. Men at de kan holde prisen så lav skyldes nok, at skattefar ikke banker på døren😉

    Men hvis det er mere lækkert normalt, så er det da helt klart, at jeg må der ud igen.

  4. Ej, hvor godt du endelig kom derud, Jacob. *thumbs up* Og personligt synes jeg, at Ungdomshuset/Overdrevet laver det bedste og mest luksuriøse folkekøkkenmad i København.

  5. Hej Louise/Malkavia!

    Ja, langt om længe kom jeg endelig derud. Og det bliver nok ikke sidste gang🙂

  6. Jeg er helt enig, det er det absolut bedste folkekøkken i København :O)))

    Jeg kender ikke skatte-reglerne for folkekøkken, men jeg formoder at det er ret nonprofit?

  7. Tak for den spændende rapport. Jeg har aldrig været i ungdomshuset, men har ofte overvejet det! Jeg bor jo også lige ved siden af. Næsten i hvert fald. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke er vildt imponeret over billedet af din tallerken… jaja, det ser da fint ud. Alligevel havde jeg forventet noget mere, ud fra alle de historier jeg efterhånden har hørt om deres folkekøkken. Men jeg kan også forstå på Pollys kommentar, at det ofte er mere spændende….

  8. Hej Polly – Ja, vil da gætte på at det er nonprofit.🙂

    Hey Jens – Ja, de havde skamkogt pastaen😀 Men deres hummus var nu rigtig god og lavet på en hel anden måde end jeg laver det.

    Jeg synes da helt klart, du skulle tage derud hvis ikke for maden, så bare for oplevelsens skyld. Hvis du ikke er så frisk på at tage derud alene, så lav en tråd på vegetarkontakt, så kan vi tage derud i samlet flok.

    • ‘Ey, jeg vil altså gerne vise jer ungdomshuset og køkkenet, hvis det er? The more the merrier, siger vi🙂

      Bare mail mig.

  9. Hej Jacob!

    Jeg er nu og da aktivist i det anmeldte folkekøkken, og det glæder mig ingen ende at folk kysser frøen og tjekker køkkener ud selvom det er farligt, sort og fyldt med rævesakse🙂

    Jeg er enig i din vurdering af maden – var der, men stødte ikke lige på dig. Man skal huske på at det er aktivistbaseret, og at ens mad derfor kan være lavet af en hvilken som helst konstellation af garvede kokke og nye frivillige. Når det er sagt er maden i ungdomshusets torsdagskøkken næsten altid fortrinlig, og fuld at lækre overraskelser man ikke troede København ku’ levere til en tyver!

    God vind,
    Tias.

  10. Jeg må altså lige knytte en kommentar for de andre kommentatorer også, til helvede med voldtægt af wordpress’ båndbredde!

    Ungdomshusets køkken nyder et fantastisk rygte, men af de årsager jeg nævner foroven (turnover af aktivister, frivilligt arbejde) er det ikke altid perfekt. Det glemmer man til gengæld hurtigt når man besøger stedet ofte – fra veganske burgers og gyros under den nylige dødsmetal festival, til tre retter, råcreme, frugt og cocktail 1. maj – der er fanme få ting der kan matche Dortheavej 61 tyver-tilbud når hun er på toppen, så giv det en chance!

    (Undskylder på forhånd til mine homies hvis det lyder som om det ugentlige køkken ikke er godt, det er for vildt! :* )

  11. Hey Mathias! Jeg synes, det er flot af alle jer frivillige, at I orker lave mad uden løn. Thumbs up.

    Det er klat, som du skriver, så kan kvaliteten variere, men jeg synes sådan set at det har været godt, de få gange jeg har været dér! Brunchen om lørdagen er ren fråderen…😉

  12. Jeg faldt lige over denne side, og tænkte at jeg vil dele lidt med jer: På fredag d. 19/11 er der gallafolkekøkken i Ungdomshuset på Dortheavej. Det er klokken 18.30 og koster 40 kroner for en lækker, vegansk tre-retters menu. Man kan melde sig til på booking61@gmail.com hvis man vil være sikker på at få en plads🙂

  13. uh.. det er jo allerede på fredag!

    Jeg har desværre allerede planer, men forhåbentlig kommer der andre arrangementer fra jeres side🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: