Posted by: Jacob | 8. marts 2010

Veganer

I dag bevæger jeg mig ind på mineret område, da jeg skal beskrive, hvad en veganer er. Selve ordet veganer blev opfundet i 1944 af Donald Watson i protest over, at vegetar-begrebet blev udvandet, idet vegetarisk kost i stigende grad blev opfattet som indeholdende mælkeprodukter. I dag sker der en stadig udvanding af ordet vegetar. Mange i samfundet betragter således æg, mælk, fisk og i enkelte tilfælde kylling som vegetarisk.

 

Vegansk kost er en kost som udelukkende består af planter. Der indtages således ikke fisk, mælk, æg eller honning. En veganer kan også kalde sig vegetar, da en veganer automatisk opfylder kriterierne herfor.

Forholdet mellem veganere og vegetarer, som spiser animalske produkter, er dog ikke altid rosenrødt, skønt vi er i samme båd. Vegetarne føler ofte, at de er under angreb af veganerne, mens veganerne føler, at vegetaren er dobbeltmoralsk.

For mit vedkommende må folk spise, hvad de vil. Jeg ser ikke ned på nogen, hvis de spiser animalske fødevarer, dog synes jeg i sagens natur, at det er bedre at spise vegansk. Ellers ville jeg jo ikke leve på denne kost.

Veganisme kan have mange udtryksformer. En ret stor del af  det veganske miljø afstår også fra animalske beklædningsgenstande, det kan være læder, uld osv. Ens veganisme kan føres ret så langt ud. Eksempelvis kender jeg en jævnaldrende pige, som afstår fra alle animalske beklædningsgenstande, derudover forbyder hendes moral hende at komme i kontakt med kød. Dette har i hendes tilfælde en række konsekvenser. Hun kan således ikke søge job i et supermarked, børnehave, plejehjem og andre steder, hvor kød indgår.

Hvordan tolker jeg selv veganisme? Ja, her bliver jeg nød til at støtte mig lidt op ad Jonathan Foer, der udtaler at ordet vegetar ikke bør være en identitet. Jeg er sådan set enig, men alligevel er jeg uenig. For veganisme går hurtigt hen og bliver en identitet.

Hvis jeg en dag spiser et stykke kage hos naboen, er jeg så ikke veganer længere? Dette synes jeg er et uvæsentligt spørgsmål. Jeg synes, der er behov for at bevæge sig en smule væk fra denne strikse anskuelse. Istedet bør man se veganisme som en proces. Vi lever trods alt i en omnivorsk verden, hvor veganere er et meget lille mindretal. Hvis man spænder sig selv for hårdt an, risikerer man bare at gå død i projektet. Hvis man skulle falde i en dag, så hellere sige; “nå ja, jeg kom til at spise noget animalsk” end “nu er min identitet som veganer færdig, nu er jeg kødspiser”.

For mange er veganisme hjerteblod, og det er sådan set også for mig. Det er noget jeg tror på, dog prøver jeg også at holde det på et fornuftigt leje, hvilket jeg tror, de fleste ville have gavn af også at prøve, skønt det er svært.  

Hvor mange veganere findes der? Ja, der er rene veganske foreninger i de fleste lande, dog ikke i Danmark. I følge wikipedia er der i USA lidt over 1 procent af befolkningen, som spiser vegansk. Hvilket ikke lyder af så meget, men når man tænker på, at der anslås at være 308 millioner amerikaner, betyder det, at der er over 3 millioner veganere. Udviklingen går dog i en mere grøn retning, således efterspørger en ud af 4 college studerende veganske options på campus.

På vores side af andedammen, afslørede en undersøgelse fra England i 2007 , at 2,2% af befolkningen identificerede sig som veganere. I Holland er 0,1% eller 16 tusind mennesker medlem af den lokale veganske organisation. Der findes desværre ingen tal for Danmark.


Responses

  1. Det var et rigtig godt indlæg. Jeg tror også, at der er mange som stiller for store krav til sig selv når de bliver veganere, og så bliver det simpelthen for hårdt i længden. Det er muligt at jeg tager fejl, men det er mit indtryk, at det mest er meget unge veganere som køre en meget hardcore stil.

    Så er jeg dybt forbavset over, at den hollandske veganerforening har 16.000 medlemmer. Det er helt vildt mange. Det kunne være meget spændende at vide, hvordan det er lykkedes dem at skaffe så mange medlemmer.

  2. Tak🙂. Det er altid svært at skrive sådan et indlæg. På den ene side vil man ikke træde nogen over fødderne, på den anden side skal det heller ikke være alt for vagt formuleret.

    Jeg giver dig helt ret mht de unge veganere, desværre ryger der nok også ret mange af dem i svinget, når der er gået et år eller to.

    16.000 medlemmer er helt vildt! Efter hvad jeg har hørt, så har vegetarforeningen her i Danmark til sammenligning kun 5-600 medlemmer, og det er trods alt en vegetarforening og ikke en veganerforening. Men på et eller andet tidspunkt må tingene rykke lidt her i Danmark, vi kan jo ikke være bagud i al evighed😉

  3. Interessant indlæg, jeg kan sagtens følge dig (mine tanker går lidt i samme retning, omend mere i retning af vegetarer kontra den kødspisende majoritet). Det vigtigste er vel at insistere på et mere etisk livssyn, og at det ikke er nydelse og forbrug som er det vigtigste ?
    Og i øvrigt! Rigtig fed blog, glæder mig til at følge den.

  4. Tak😀

    Jeg er lidt imod denne “dem og os” problematik, som opstår, når snakken falder på vegetarisme kontra kødspisning. Så, jeg er enig med dig i, at det vigtigste er at insistere på et mere etisk livssyn.

    Bare fordi, at jeg spiser på en anden måde nu, så er jeg stadigvæk den samme. Jeg lever dog mine værdier mere ud.

    Jeg tror dog de fleste ønsker at leve i mere overensstemmelse med andet liv her på jorden. Når det går op for folk, at det kan lade sige gøre, samt at det måske endda er sundt, så tror jeg vi vil se flere som begynder at handle på deres værdier – eller det håber jeg🙂

  5. Jeg håber du har ret, selvom jeg nok lidt mere kynisk tænkte, at jeg håber det bliver trendy..

    Jonathan Safran Foers bog er forhåbentlig også vigtig. Min far, som var ret sur og uforstående over for mine madvalg, har faktisk taget budskabet til sig, så jeg er da mere optimistisk om at der faktisk kommer lidt igennem..

    Med flere veganere, vil det også automatisk komme flere alternative og special-produkter..

  6. Det lyder godt med din far🙂. Det er nu et plus, hvis ens omgivelser bakker op om ens madvalg.

    Men der skal ofte noget lidt over det usædvanlige til for at folk overvejer vegetarisme. Det kan være Jonathan S. Foers bog, det kan være en udsendelse i TV fra et slagteri, eller en alvorlig sygdom.

    Det er dog ærgerligt på sin vis, at der skal en slags “chock-effekt” til, før folk tager deres madvaner op til overvejelse. For hvad er mere naturligt end at plukke et æble og spise det. Sammenlignet med at tage et andet væsens liv. Det at holde et dyr ned, mens man stikker det i halsen for at slå det ihjel, burde simpelthen ikke betragtes som naturligt eller gavnligt. Men det bliver det jo desværre pt.

  7. Jeg er ikke så glad for “naturligheds” argumentet.. Det er for det første altid enormt vagt (vi har altid spist kød! Nej! Vi spiste planter..!! etc.) og så er vi bare ikke “naturlige” men kulturlige.. Hvis der er en ting som kendetegner mennesker, så er det da at vi oplever alting formidlet gennem kultur. Også vores valg af kødfri mad. På den anden side er jeg enig. Der er noget grænseoverskridende ved at spise kød.. Som er helt fundamentalt, og S. Foer har jo også ret i, at man finder tanker om det i stort set alle menneskelige kulture.
    Personligt ser jeg det heller ikke så sort hvidt.. med fabriksdyr, det er bare virkeligt ondt.
    men kødspisning af dyr som er blevet behandlet /har levet godt.. Jeg kan godt se argumenterne for det, selvom jeg ikke er enig. Men om det er fordi jeg er over-empatisk, ved jeg ikke. Helt enkelt synes jeg i hvert fald ikke det er..

  8. Umiddelbart så har jeg heller ikke noget imod at folk spiser kød. Det må være deres eget valg, og det er klart bedre at spise kød fra dyr, som har haft det godt, end at spise eksempelvis svin, som har skuldersår og andre ubehageligheder.

    For mig drejer det sig om mængder. Der er gået alt for meget status i kød, som gerne skal dominere tallerkenen. Vi kunne med fordel gå hen i mod en model, hvor kød er tilbehør og ikke hoved komponenten. Det ville også gøre det lidt lettere, når man spiser ude hos folk🙂

  9. Veganer mad er fremtiden
    http://www.veganerforum.dk
    veganer forum

  10. Har i set den nye webside for veganere veganerinfo.dk
    og set denne video om hvorfor man skal være veganer

    Den er med danske undertekster

  11. hej her er endnu en veganer side
    veganerinfo.dk

  12. Tak for dette indlæg. Har været Veganer i 3 mdr. Og falder i engang imellem, men hold op hvor har jeg fået det meget bedre med min krop. Bliver aldrig kødspiser igen😄

    De bedste hilsner Eivind


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: